Uge 1 - fortsat

Allerede den første aften fik jeg en smagsprøve på Evelyn's temperament, men hvorfor også pakke tingene ind? 

De følgende dage var vi ude og køre, Jennie viste mig omkring i området og vi kørte til centre og butikker. Den ene aften var vi en tur oppe på Mount Philo, den anden tog vi i biografen og så Frankenweenie. Mandag var en "federal" helligdag, så der havde de begge fri, mens pigerne var i skole. Jennie havde taget yderligere fri fra arbejde tirsdag og onsdag, så vi var sikre på, at jeg følte mig godt tilpas med mit arbejde. Evelyn havde fødselsdag om mandagen, så vi købte en islagkage med hjem til dessert, og til aftensmad kørte vi forbi et pizzaria. 

Der var stor begejstring for desserten, mindre begejstring for pizzaen. Men størst var smilet, da gaverne kom frem, og den ene Barbie-dukke efter den anden dukkede op under alt papiret. Men endnu engang blev der ballade, og de nye dukker måtte lægges væk for aftenen, og pigerne blev sendt i seng.

Torsdag, brugte jeg dagen på at nusse rundt i huset, for første gang alene, og slog mig ned i stuen og så serier.

Fredag forløb lig torsdag, men om aftenen var der en afskeds-/velkomstfest hos Katie. Den tidligere au pair havde brugt ugen på at vise hende de forskellige ting i området, og nu var det tid at komme videre. Ved festen mødte jeg en hel masse andre au pairs, som bor i området, bl.a. en anden pige fra Danmark, som også hedder Jessica.

Der blev serveret god mad og en masse dessert, og jeg fik lavet mig en aftale med Katie, Alexandra og Saskia om at tage til Burlington den næste dag.

Så tidligt lørdag morgen tog vi afsted til Burlington, og gik lidt op og ned ad Church street, købte lidt forskelligt og snakkede sammen og hyggede os. Kl 2 kørte vi Alexandra til lufthavnen, og så kørte vi andre hjem.

Om søndagen var der traktor parade og min LCC havde planlagt det månedlige LCC-møde som en del af netop denne parade. Dress-code var "native", så deraf de danske farver som tidligere vist på facebook.

Det viste sig at mødet egentlig kun bestod i at dukke op til paraden og sidde udstillet på en pyntet vogn, sammen med alle de andre au pairs i ca 30 min. Og så kunne vi ellers tage hjem igen hvis vi havde lyst. Katie og jeg besluttede dog at kigge os lidt omkring. Da vi endelig besluttede at tage hjem, blev vi fanget af Jill - vores LCC - som spurgte om vi ikke ville med til en grillfest lidt længere oppe ad vejen og så kunne vi møde nogle lokale på vores alder. Lidt mærkeligt at holde grillfest i oktober måned tænker I nok - det gjorde vi i hvert fald, men vi besluttede at tage med alligevel. Der var god mad, men de der lokale unge var der ikke så mange af, så vi snakkede bare med nogle af de andre au pairs, der var blevet fanget på vejen. Vi blev et par timer, og så tog vi hjem i varmen og pakkede os ind i tæpper. Eller jeg gjorde i hvert fald.

Om aftenen så vi "Blå Mænd" som jeg har taget med hjemmefra, og selvom de ikke forstod det hele (der var engelske undertekster, men vores humor er jo lidt mærkelig engang imellem), syntes de stadig, at den var sjov.

Og så var den første uge gået lynhurtigt.

Uge 1

Jeg ved at der nok er en del nysgerrighed omkring New York City turen, men det bliver ikke så langt.

Kørerturen til New York tog ca halvanden time, og da vi nåede frem blev vi inddelt i 4 grupper, og så var det bare det lange ben foran. Vi skyndte os efter guiden, som førte os om bord på Staten Island-færgen. På vejen sejlede vi forbi Ellis Island og Liberty Island, og vi et kig på Frihedsgudinden selvom det var forholdsvis langt fra os.
Da vi kom til Staten Island, gik vi om på den anden side og tog færgen tilbage igen.
Derefter gik vi ind i bussen igen og kørte gennem New Yorks gader, mens guiden fortalte om de forskellige bydele og hvilke tv-serier, der var blevet filmet hvor.
Efter den guidede tur havde vi 3 timer for os selv, så alle os 5 danskere havde aftalt på forhånd at tage på Hard Rock Café og spise sammen, den sidste aften inden vi spredtes ud over Amerika.
Det var helt vildt hyggeligt, og da vi kom tilbage til skolen, satte vi os ned i kælderen og spillede kort og hørte musik, inden vi til sidst gik i seng.

Tidligt næste morgen gik alting meget hurtigt: morgenmad, møde i auditoriet, op og pakke alting og så ned til busserne og afsted.
Den ene af danskerne skulle med samme bus mod lufthavnen som mig, så vi fik os en god sludder inden vi blev sat af.

I lufthavnen fulgtes jeg så med de to andre som også skulle flyve til Burlington, Max og Katie. Flyveturen til Burlington varede kun 45 minutter, og så var det ellers tid til at møde familien for alvor. Det var en meget lille lufthavn, så vi fik ikke engang vores kufferter inden vi skulle møde familien, for dér stod de, lige på den anden side. Med blomster og alting. Det gik så hurtigt, at jeg dårligt nok nåede at bive nervøs, men jeg er ret sikker på at jeg fik gjort et godt førstehåndsindtryk. Hvis man kan kalde det dét, når vi allerede har snakket sammen på skype et par gange før.
Vi prøvede at få fat i noget at drikke, men automaterne ville ikke sluge sedlerne, så vi kørte forbi McD på vejen.

Da vi kom til huset, bar vi mine tasker ind og op på mit værelse, hvorefter jeg fik den store rundtur, som endte i køkkenet, hvor Jennie - min værtsmor - lavede belgiske vafler til aftensmad til os. Bagefter satte vi os ind i stuen og så lidt fjernsyn, før vi til sidst alle gik i seng.

Dag 3

Endnu en lang dag overstået.

I dag havde kantine personalet flottet sig og lavet røræg til vores morgenmad, så den var ganske udmærket.

Vi har i dag arbejdet i grupper efter alder på de børn vi skal passe herovre, og det har været rigtig hyggeligt.

Efter timerne, havde vi en International Sing Along Workshop, hvor alle fra hvert land skulle op på en scene og synge en børnesang fra deres land. Vi var 5 fra Danmark, som sang "Jeg er en lille undulat" - næsten helt uden at grine imens.

Så var der aftensmad og derefter endnu en workshop, hvor en politimand kom ud og gennemgik nogle vigtige sikkerhedsforanstaltninger med os, fortalte et par historier om tidligere au pairs der var kommet galt afsted under deres ophold, og inddrog nogle af de forrest siddende au pairs i lignende scenarier.

Og så var klokken 20:30, og vi havde endlig fri.

Selvom det har været en lang dag, er den gået vildt hurtigt, og allerede i morgen skal vi til New York City og så skal vi ellers til at spredes for alle vinde når vi på fredag skal videre til vores værtsfamilier. Jeg er blevet enormt gode venner med de andre danskere her, og de to piger, fra Østrig, som jeg bor på værelse med. Men jeg glæder mig alligevel til at komme ud til min værtsfamilie.

Jeg tror det var det for i dag, nu må vi se hvor meget tid jeg får i morgen, når vi kommer hjem fra New York.

Godnat :)

Den store afrejse

Ja folkens, så kom dagen for den store afrejse til USA.

Mandag d 1. oktober 2012 kl 13:50 fløj vi fra Kastrup lufthavn, efter en tårevædet afsked med halvdelen af familien og de nærmeste veninder. Men allerede i flyet fra København havde Cultural Care Au Pair valgt at sætte alle au pairs fra Danmark på samme række, så vi faldt hurtigt i snak. 
Vi skiftede fly i Heathrow London, og kom hurtigt om bord på næste fly til Newark, New Jersey. Det var en meget lang flytur, med superdårlig mad, men der var små personlige tv skærme og et stort udvalg af nye og gamle film tilgænglige, så det udlignede lidt.

Da vi endelig ankom til Newark lufthavn, skulle vi igennem immigration og sikkerhedskontrol og finde kufferter (som alle kom med, da vi skiftede fly i London), for derefter at komme igennem mere sikkerhed og til sidst ud til taxi-holdepladserne. Og så stod vi der...for der var ikke kommet nogen til at hente os. Vi ventede et par minutter og fandt en anden lille flok fra samme selskab som også ventede på en repræsentant fra Au Pair skolen. Til sidst ringede vi til dem og spurgte hvad vi skulle gøre, og kort tid efter kom chaufføren og tog os med ud til en minibus med flere au pairs.

På daværende tidspunkt var kl 20, lokal tid, og vi var efterhånden godt trætte og tænkte, at det sikkert ikke tog så lang tid med bussen. Men der tog vi fejl. Ca 2 timer kørte vi indtil vi endelig, langt om længe ankom til St. John's University på Long Island. Vi fik nogle korte beskeder, en stak håndklæder og sengebetræk og så kunne vi ellers få lov at begive os i seng, med en slice kold pizza på vejen. 

Det var den korteste, dårligste nats søvn jeg nogensinde har fået.
Sengene er hårde og betrukket med plastik som larmer U-troligt meget hver gang man bevæger sig, og vækker ikke kun sig selv, men også de andre på værelset.

Så da kl blev 7, stod jeg op og tog et bad, og skyndte mig derefter at rede seng og suse ned til morgenmad de sidste 10 minutter. Og så startede timerne kl 8:15.
Vores lærer er utrolig sød, en ældre dame, med en masse små historier ind imellem al opsumeringen omkring børnepasning.

Vi fik pauser på en halv time ca hver anden time og en times frokost pause. Timerne for i dag sluttede kl 6:30, hvorefter der var aftensmad i kantinen.
Maden er friturestegt og ikke særlig god ved maven, men det bliver bedre når først vi kommer ud til familierne. I min klasse er to andre danskere, men de skal til en anden stat. Til gengæld er der en dreng fra Tyskland og en pige fra Østrig som begge skal til Charlotte, Vermont ligesom mig. Pigen bor også på samme værelse som jeg her på skolen, og hun er virkelig flink.

I morgen venter en endnu længere dag, så jeg vil holde for nu.

Godnat :)